En naturfotografs forhold til miljø og havmiljø

Naturfotografi og miljø hører sammen

Det er umuligt som naturfotograf ikke at blive involveret i miljø og natur. De mange timer i naturen gennem flere år giver en fornemmelse af naturens sjæl og selv de mindste ændringer registreres i ens hukommelse. Nogle gange bliver ændringerne - negative eller positive - så store, at der skal reageres.

Videnskabelige rapporter - Sammenhænge og udeladelser

Mine mange år som IT-nørd og erfaring med data, statistikker, datawarehouse og data-mining gør, at jeg også vurderer relevante videnskabelige rapporter med et skarpt øje for sammenhænge og udeladelser. Ofte giver udeladelser af data et helt forkert billede og resulterer i en forkert konklusion.

Marsvin i Isefjorden mellem Ejby og Munkholmbroen
Marsvin i Isefjorden

En vision om Marsvinefjorden 

Jeg har en vision om at omdanne Isefjorden til et paradis for turister, borgere, landmænd, fiskere, muslinge-dyrkere, lystfiskere, fisk, fugle og bunddyr og samtidigt give plads til at marsvinet igen vil optræde talrigt i Isefjorden, som jo har sit navn efter marsvinet (Ise er et gammelt ord for marsvin). Ambitiøst og måske utopisk, men det kan ikke skade Isefjorden at prøve. Isefjorden kunne skifte navn til Marsvinefjorden, hvis det lykkedes.

Foto som dokumentation

Ét foto siger ofte mere end mange ord, og jeg bruger mit kamera til at dokumentere de ting, som jeg ser i naturen. Det er ikke altid, at billederne er i den kvalitet, som jeg stræber efter, men budskabet er vigtigere end den fotomæssige kvalitet. 

 

Kontakt
Fotograf Allan Hansen med Canon Kamera


Naturfotograf Allan Hansen
Ågerupvej 50
Arnakke ved Holbæk
DK-4390 Vipperød
Danmark

Web:  www.photosension.dk


  • Tlf
  • +45 40829605
  • Mail
  • info (at) photosension.dk


Miljø - En naturfotografs kamp for en bæredygtig miljøpolitik
Et foto kan være et middel til bedre miljø. Det samme kan granskning af videnskabelige rapporter. Dette er visionen om Marsvinefjorden.